Clasens gård

Museumsforeningen

Clasens Gård og kunstnerne i Sæby

Når man taler om Sæbys kunstnerliv omkring år 1900, kommer man ikke uden om Clasens Gård i Algade. Den gamle købmandsgård, som senere blev kendt som Clasens Hotel, blev i årene fra slutningen af 1800-tallet et af de steder, hvor sommergæster, forfattere og kunstnere mødtes. Bygningen, der i dag er fredet, fungerede tidligere som hotel, og Trap Danmark fremhæver, at flere af de kunstnere, som fandt inspiration i den nordjyske natur, boede her fra midten af 1800-tallet. Det var også herfra, Herman Bang hentede stof til sin roman Sommerglæder.

Det var især i perioden ca. 1890 til 1920, at Clasens Hotel fik sin særlige betydning som samlingssted. Ifølge Sæby Købstadsjubilæum blev gården fra 1891 drevet som hotel af ægteparret Clasen, og netop i årene 1891–1920 blev stedet et mødested for kunstnere og andre sommergæster, der søgte ro, selskabelighed og inspiration i Sæby. Blandt de kendte navne nævnes Herman Bang, Holger Drachmann og Gustav Wied.

Herman Bang og Clasens Hotel

Af de nævnte navne er Herman Bang den, der tydeligst kan knyttes direkte til Clasens Hotel. Sæby Leksikon skriver, at han ofte boede her og arrangerede fest og musik i haven, hvor der også var udskænkning og keglebane. Bang gjorde stedet litterært udødeligt, da han brugte miljøet som baggrund for Sommerglæder, der skildrer sommerliv, stemninger og mennesker i den lille kystby.

Gustav Wied og Holger Drachmann

Gustav Wied og Holger Drachmann hørte også til det levende kunstneriske miljø i Sæby. Kilderne viser, at Wied havde tæt forbindelse til byen og til kredsen af kunstnere og forfattere, der færdedes her. Sæby Leksikon beskriver, hvordan han opholdt sig i Sæby i beskedne omgivelser, og at han søgte arbejdsro både i området og på kunstnerpensionen Quisisana. Samme kilde fortæller, at Drachmann også ofte kom på Quisisana, og at han desuden færdedes i Sæbys kulturliv og mødte blandt andre Wied i haven ved Clasens Hotel.

Det er derfor rimeligt at sige, at både Wied og Drachmann hørte til kredsen omkring Sæbys kunstnerkoloni, mens Clasens Hotel var et af de steder, hvor miljøet samledes. Men kilderne peger samtidig på, at ikke alt foregik netop dér; også Bangsbo, Quisisana og andre steder omkring Sæby spillede en rolle.

Peder Mønsted og Christian Zacho

Når man nævner Peder Mønsted og Christian Zacho, bevæger man sig endnu tydeligere over i den bredere fortælling om Sæby som kunstnerby. De var centrale skikkelser i den malerkreds, der fandt motiver i Sæbygård Skov, åen, stranden og det særlige nordjyske lys. I kilderne knyttes de især til kunstnerpensionen Quisisana og til selve kunstnerkolonien i Sæby, snarere end specifikt til Clasens Hotel. Sæby Leksikon nævner netop Peder Mønsted og Christian Zacho blandt de mange malere, der søgte til Quisisana, hvor også Gustav Wied skrev dele af sit arbejde.

Det betyder ikke, at de stod uden for miljøet omkring Clasens Gård. Tværtimod var Sæby på dette tidspunkt et forholdsvis lille, men levende kunstnerisk netværk, hvor kunstnere, forfattere og sommergæster mødtes på tværs af byens hoteller, haver og pensionater. Men historisk er det mest præcist at sige, at Bang, Wied og Drachmann kan forbindes tæt med Clasens Hotel, mens Mønsted og Zacho først og fremmest hører hjemme i fortællingen om Sæbys kunstnerkoloni som helhed.

Henrik Ibsen og havets symbolik

Den norske dramatiker Henrik Ibsen fandt også inspiration i Sæby. Efter et ophold i byen skrev han Fruen fra Havet (1887), hvor havet spiller en central symbolsk rolle. Stykket afspejler den dragning mod det uvisse og dybe – en stemning, som let genkendes i mødet mellem Sæbys by og hav.

Andre kunstnere med tilknytning til Sæby

P.C. Skovgaard (1817–1875)
Guldaldermaler, besøgte Sæby fra 1849 og malede bl.a. “Ved åen i Sæby”. Inspirerede andre kunstnere til at komme.
Godtfred Rump (1816–1880)
Tidlig besøgende guldaldermaler, malede bøgeskovene omkring Sæby.
Christian Zacho (1843–1913)
Landskabsmaler, kom til Sæby i 1871 – sandsynligvis inspireret af Skovgaard.
Harald Foss (1843–1922)
Maler, arbejdede i Sæby sammen med Zacho.
Anton Thorenfeldt (1839–1907)
Landskabsmaler med tilknytning til både Sæby og Skagen.
Albert Kongsbak (1877–1958)
Født i Sæby, naturalistisk maler af landskaber, portrætter og interiører.
Peder Mønsted (1859–1941)
Internationalt anerkendt landskabsmaler; solgte værker fra Sæbygaard Skov til høje priser.
Kai Flummer (1924–1964)
Født i Sæby; kendt for akvareller med motiver fra barndommens landskaber.
Finn Johansen (1942–2006)
Sæby-født kunstner, skabte flere værker med relation til hjembyen.
Claus Poulsen (1949–1984)
Født i Sæby; arbejdede kunstnerisk med lokal forankring.
Jørgen Rømer
Maler med tilknytning til Sæby (begrænset kendt biografi).
Oluf Søndergaard (1901–1970)
Maler med relation til området.
Nielsen Lemann (1815–1892)
Malede gårde og landskaber – en del af det tidlige kunstmiljø.
Kaj Drews (1884–1964)
Malede i guldalderstil længe efter periodens ophør.

Fra kunstnerhotel til kulturhistorisk mindested

Clasens Gård er derfor mere end blot en fredet bygning i Algade. Den er et minde om en periode, hvor Sæby havde et usædvanligt rigt sommer- og kulturliv. Her mødtes forfattere, malere og byens gæster i haven, i salene og ved bordene, mens kunstnerne søgte motiver i naturen og stof i byens mennesker. Den egentlige storhedstid lå især omkring 1890’erne og de første årtier af 1900-tallet, men virkningen rakte længere. Også i mellemkrigstiden levede mindet om denne kunstneriske guldalder videre som en vigtig del af Sæbys identitet.